Umulige børn

Mine børn er helt umulige. De skændes hele tiden. De kan ikke forstå, at de ødelægger mange ting for sig selv og os deres forældre. I går handlede det om, hvem der skulle spille på trommerne. Vi har en kælder, som de deler, og hvor vi har lavet et musikrum til dem begge to. De er utroligt musikalske begge to, men den her konkurrence, de har mellem sig om, hvem der er dygtigst til en eller anden indviklet trommesolo, tager altså overhånd. De er tvillinger, og normalt har vi det fint sammen, men her på det seneste har skænderierne taget til. Ok, de er i den alder, hvor de finder ud af, at han er en ung mand, og hun er en ung kvinde.

Følsom pige

Det er især min pige, som er utroligt følsom og ikke kan håndtere sit temperament. De har begge to et hidsigt temperament. Og det kommer virkeligt til udtryk. Min søn kan ikke altid forstå, at han ikke bare skal komme brasende ind på hendes værelse. Hun kan heller ikke forstå, at han sommetider ikke gider at blive drillet af hende med, at han er lillebror.

Jeg har talt lidt med min mand om, hvad vi skal gøre ved de her skænderier. Intet lader til at virke. Stuearrest virker ikke. At vi skælder ud, hjælper heller ikke. At vi forsøger at tale med dem, fungerer slet ikke. Og vi er trætte af at lege diplomater med speciale i forhandlingsteknik mellem de to hidsigpropper.

Efterskole måske

Vi har tænkt på at sende én af dem på efterskole. Vi har nemlig på fornemmelsen, at det vil være sundt for dem at blive adskilt i noget tid. Måske en musikefterskole. Under alle omstændigheder skal det være en, som tilbyder undervisning på 10. klasses niveau. Vi skal kigge nærmere på https://naae.dk/ i hvert fald!

Vi har endda også talt med børnene om det. På et fredeligt tidspunkt en lørdag eftermiddag. Vi fortalte dem, at deres skænderier og tyranni her i familien ikke går længere, og vi har tænkt på, om de mon ville have godt af at blive skilt, så vi ikke har de daglige skænderier. Da vi nævnte idéen med en musikefterskole, var de faktisk ret positivt indstillede begge ungerne. Min datter var måske lidt mere betænkelig end min søn. Men han synes, det var en fed idé. At kunne gå i skole og spille musik samtidigt – lige det, han drømmer om, sagde han.

Han fik også lige skudt ind, at det ville blive dødlækkert at komme væk den almindelige, kedelige skole – og fra sin uudholdelige søster!
Og så var skænderiet i gang igen: Hun svarede, at det ville være alletiders at få ham sendt på en skole for tabere. Jeg blev rasende på hende. Din bror er ikke en taber, og du aner ikke, hvad du taler om, når du siger sådan noget. Jeg bad hende om at holde mund. Det gjorde hun. Hun var nok lidt flov. Jeg så nemlig senere, at hun var på internettet og søgte på efterskole 10. klasse. Hun havde faktisk fundet en 3 – 4 stykker, som så meget interessante ud. Én af dem tilbød også dans og teater.