Prisen for en skilsmisse

Lawyers discussing legal documents in a professional office setting.

Skilsmisse er aldrig billig. Ikke følelsesmæssigt, og ofte heller ikke økonomisk. Men hvad koster det faktisk at blive skilt i Danmark, og hvilken rolle spiller ægtepagt og særeje for den samlede regning?

Selve skilsmissen – hvad koster den?

Lad os starte med det helt basale. En skilsmisse koster i 2026 et gebyr til Familieretshuset på 640 kr. Det er prisen for selve ansøgningen. Går I direkte til skilsmisse – altså uden forudgående separation – er det dét, det koster rent administrativt.

Men det er sjældent hele regnestykket. For de fleste par følger der en stribe udgifter i kølvandet, som langt overstiger det lille gebyr.

De skjulte omkostninger

Den største udgift for de fleste er advokaten. Og her varierer priserne voldsomt. En simpel rådgivning om separation og skilsmisse kan koste fra et par tusinde kroner, mens en kompliceret sag med uenighed om bodeling, forældremyndighed og bopæl hurtigt kan løbe op i 30.000-100.000 kr. – eller mere.

Dertil kommer de indirekte omkostninger: at gå fra ét hjem til to, at dele pensionen, at sælge huset på et dårligt tidspunkt. En skilsmisse kan sagtens koste en halv million kroner i tabt formue, selvom selve gebyret altså kun er 640 kr.

Separation eller direkte skilsmisse?

Mange vælger at gå direkte til skilsmisse i stedet for først at separere. Det er muligt, hvis I begge er enige om at blive skilt. Fordelen er, at processen bliver kortere. Ulempen er, at I mister den “tænkepause”, som en separationsperiode kan give.

Vælger I separation først, skal I leve adskilt i seks måneder, før I kan søge om skilsmisse. I den periode er I stadig juridisk gift, men I kan begynde bodelingen og lave aftaler om børnene.

Ægtepagt og særeje – den forsikring mange fortryder at mangle

Har I ingen ægtepagt, lever I under formuefællesskab. Det betyder, at alt deles lige ved skilsmisse. For nogen er det fint. For andre kan det føles dybt uretfærdigt – især hvis den ene part har bragt en betydelig formue eller en virksomhed ind i ægteskabet.

En ægtepagt med særeje kan ændre det. Men den skal oprettes og tinglyses, før den har juridisk virkning. Og den kan ikke oprettes med tilbagevirkende kraft efter skilsmissen er en realitet.

De forskellige typer særeje

Der er tre hovedtyper, og forskellen mellem dem er væsentlig:

TypeVed skilsmisseVed dødsfald
Fuldstændigt særejeDeles ikkeDeles ikke
SkilsmissesærejeDeles ikkeDeles som fælleseje
KombinationssærejeAftales individueltAftales individuelt

Skilsmissesæreje er den mest populære form, fordi den giver beskyttelse ved skilsmisse uden at forringe ægtefællens arveretlige stilling ved dødsfald. Men det kræver, at man tænker begge scenarier igennem – og det er ikke altid behageligt at tale om hverken skilsmisse eller død, når man lige har sagt ja til hinanden.

Hvad koster en ægtepagt?

En ægtepagt koster typisk mellem 3.000 og 8.000 kr. hos en advokat, plus et tinglysningsgebyr. Set i forhold til, hvad der potentielt står på spil ved en bodeling, er det en investering, der kan betale sig mange gange.

Tænk på det som en forsikring. Du håber aldrig at få brug for den, men den dag, du gør, er du taknemmelig for at have den.

Bodeling uden ægtepagt – hvad sker der?

Uden ægtepagt gælder formuefællesskab, og her deles delingsformuen 50/50. Det lyder simpelt, men der er en del nuancer, som mange overser.

For det første: gæld fratrækkes først. Skylder du 500.000 kr. og ejer aktiver for 800.000 kr., er din delingsformue kun 300.000 kr. Din ægtefælle kan ikke tvinges til at overtage din gæld, men gælden reducerer det beløb, der indgår i den fælles pulje.

For det andet: visse aktiver kan holdes uden for bodelingen, selvom der ikke er ægtepagt. Det gælder blandt andet personlige erstatninger, visse pensioner og gaver, der er givet med det vilkår, at de skal være modtagerens skilsmissesæreje. Det er en undtagelse, som mange slet ikke kender til.

Børnene i skilsmissen – en ekstra dimension

Har I børn, tilføjer det en hel ny dimension til skilsmissens økonomi. Børnebidrag skal fastsættes, og i mange tilfælde skal der også betales til børnenes ekstra udgifter – fritidsaktiviteter, konfirmation, skoletur og lignende.

Børnebidraget fastsættes af Familieretshuset og afhænger af den bidragspligtiges indkomst. I 2026 ligger normalbidragsbeløbet på ca. 1.600 kr. om måneden, men det kan forhøjes ved højere indkomster.

Aftaler om børnene kan spare penge

Mange forældre vælger at lave private aftaler om børnenes økonomi – og det er ofte klogt. En aftale, der er tilpasset jeres specifikke situation, er næsten altid bedre end en standardafgørelse fra Familieretshuset.

Det kræver dog, at I kan tale sammen. Og det er der, den gode advokat kan gøre en forskel – ikke som krigsførende, men som mægler og rådgiver.

Kan man spare penge på en skilsmisse?

Det ærlige svar: ja, men det kræver samarbejde. Jo mere I selv kan aftale – om bodeling, børnene og alt det praktiske – jo billigere bliver processen. Hver time I sparer hos advokaten, er penge direkte ned i jeres egne lommer.

Det mest kostbare ved en skilsmisse er sjældent gebyrer og honorarer. Det er de dårlige beslutninger, man træffer i affekt. Et hus, der sælges for hurtigt. En pension, der ikke kræves delt. En ægtepagt, der aldrig blev oprettet.

Skilsmisse er en af livets dyreste lektioner. Men med den rette forberedelse og professionel rådgivning kan prisen holdes på et niveau, der ikke ødelægger fremtiden for nogen af parterne.

Prisen for en skilsmisse
Rul til toppen