Store mænds tøj

Jeg har meget svært ved at finde tøj, der passer mig. Hvis jeg går i et almindeligt indkøbscenter, så har de fleste tøjbutikker massevis af lækkert og moderne tøj, som jeg godt kunne tænke mig. Fx forleden, da jeg fandt et godt tilbud på T-shirts, som jeg er storforbruger af. Forretningen havde dem i de gængse størrelser.

Det vil sige i størrelser, som passer til almindeligt byggede mænd. Men nu er det sådan, at jeg er meget høj. 2,10 m. Min ryg er lang, og mine ben er også meget lange. Så det er et problem for mig at finde tøj, der er syet, så jeg kan passe det. Nu fx med de her T-shirts. Jeg kan godt få en størrelse xxl på. Den sidder rimeligt over skuldrene, men så slutter den et godt stykke over navlen. Det er ikke meningen. Jeg skal derfor altid lede efter ekstra lange T-shirts, og det har butikkerne sjældent.

En stor herre

Det er det samme, når jeg køber mine jeans. Jeg kan godt komme i størrelse W32, men så når den nederste kant på buksernes ben mig kun til et sted godt over anklen. Det ser forfærdeligt ud, synes jeg.

Tøj i store størrelser

Det betyder, at jeg altid skal gå i specialforretninger, som har tøj til store mænd. Men også her kan det være et problem. De fleste af den slags butikker har tøj til store mænd, som er fede. Det er jeg ikke. Jeg er faktisk meget tynd. Mine knogler er spinkle. Det er derfor et problem for mig at købe tøj. Jeg skal være heldig at finde en butik, som har tøj til høje mænd.

Fordi jeg er tynd, forsøger jeg at bygge en masse muskler op, så der kommer lidt fylde på min krop. Jeg er faktisk toptrænet, og det er nemmere nu efter 3 års hård træning at finde tøj, som jeg kan lide, og som passer mig fint. Men det er hårdt at skulle holde muskelmassen ved lige.

Lægge bukser ud

Min søster har før i tiden været meget sød til at hjælpe mig med at få lagt bukser ind, når jeg endelig fandt et par, som er lange nok til mine ben. Men jeg kan jo altid bede hende om at lægge dem ind. Hun er godt nok dygtig til at sy, men det går ikke på den lange bane. De kærester, jeg har haft, har nægtet at gøre det. Sikkert fordi de ikke kan. Så jeg har været helt afhængig af, at min søster har gjort det. Det har kæresterne ikke været så glade for.

Men jeg har lagt mærke til, at der kommer flere og flere specialbutikker på nettet, som netop henvender sig til mænd med problemer, der ligner mit. Det bliver åbenbart mere og mere accepteret, at tøj til store mænd er nødvendigt. Det er rart. Det udvider udvalget. Jeg kan fx finde flere forskellige jeans eller lærredsbukser, som jeg kan passe. Eller skjorter og T-shirts. Det kniber stadig lidt med skoene, men det kommer sikkert i den nærmeste fremtid. Det håber jeg virkeligt.