Mødelokaler i KBH C

Jeg er medlem af et netværk, hvor vi diskuterer mulige forretningsmuligheder og udveksler erfaringer med forskellige metoder til at danne samarbejder på tværs af vores fagområder. Som selvstændig er det ualmindeligt værdifuldt at få input fra folk i andre nicher. De har nogle erfaringer, som jeg kan bruge til at vækste min forretning med. Omvendt, så har jeg også nogle erfaringer og tanker, som de bruger. Vi er fx tre virksomheder, som er gået sammen i et samarbejde om at promovere vores virksomheder via hinanden. Fx så laver jeg revisionsarbejde, og den ene af os er advokat.

Han har mange sager inden for handelsret. Han henviser ofte kunder til mig, ligesom jeg henviser mine kunder til ham. Det fungerer rigtigt godt. Den tredje gut laver marketing. Det var egentlig ham, som havde idéen til vores samarbejde. Han havde haft brug for en advokat i forbindelse med noget omkring alt det der persondatalovgivning. Samtidigt havde han lidt rod i sine regnskaber. Det var sådan, idéen opstod.

Når netværket mødes

Netværket, som vi er en del af, mødes 2 – 3 gange om året. Vi holder mødet forskellige steder i landet. Denne gang skal det holdes i København, så vi tre er gået sammen om at arrangere mødet. Vi plejer at bruge en weekend på netværksmødet, så vi vil gerne finde lokaler, som ligger centralt, så alle kan nå hen til eventuelle familier eller ærinder, de gerne vil se eller nå, når de nu er i København.

Gode mødelokaler?

Jeg har googlet ’Mødelokaler København’ og har da også fundet adskillige steder, som kunne være sjove at bruge. Men det er godt nok noget af en jungle at bevæge sig rundt i.
Nu er vores netværk, et uformelt netværk. Det er afhængigt af, at nogle vil gøre noget, så alle har mulighed for at få hjælp til deres forretning. Derfor er det også helt uformelt. Vi kommer ikke til netværksmøderne i jakkesæt og slip. Vi er alle meget afslappede og uformelle. Mænd som kvinder. Så, da jeg ledte efter mødelokalerne, tænkte jeg, at de skal, ikke skal være formelle.

Mange af mødelokalerne ligger i hoteller. Det giver altid en lidt formel atmosfære. Det dur ikke. Det er meningen, vi skal snakke uformelt, og der skal være plads til, at folk kan komme og gå, som det passer dem. De bedste møder, vi har haft, har været dem, som giver folk frie rammer.

Men der skal på den anden side være nogle faciliteter, som er i orden. Der skal være mulighed for at få en sandwich og kaffe. Internet og Wifi skal fungere. Og hvis der er mulighed for at vise en PowerPoint, så vil det være ideelt.
De mødelokaler i København, som jeg har fundet, har alle faciliteterne. De har også faciliteter udendørs. Cool. Rygerne har et sted, de kan mødes! Hvis vejret er godt, vil det da også være lækkert at kunne sidde udendørs og arbejde på en ny idé. Eller bare sludre om en tanke og en idé man har. Eventuelt få den konkretiseret, så man kan komme med et oplæg til næste møde.