En arbejdsskade

Det her med arbejdsskader kan være lidt kompliceret at forstå. Man skelner mellem arbejdsulykker, arbejdsskader (som også kaldes for erhvervssygdomme) og psykiske arbejdsskader. Det er nogenlunde nemt at forstå, hvad en arbejdsulykke er. Det kan være, at du er kok og kommer til at skære dig i fingeren. Det er en risiko ved dit arbejde, at du kan komme til at skære dig i fingeren. Det er en arbejdsulykke. Men er du udsat for påvirkninger fra fx kemikalier i længerevarende perioder, kan det permanent gå ud over dit helbred.

Allergier eller PTSD

Du kan fx udvikle allergi eller få besvær med åndedrættet. Så er det en erhvervssygdom. En erhvervssygdom behøver ikke kun at opstå, fordi du anvender særlige kemikalier i dit arbejde. Den kan også opstå, hvis forholdene, du arbejder under, påvirker dig. Soldater, som har været udsendt til krigsområder i Afghanistan eller Irak, har ofte psykiske reaktioner som følge af arbejdet, de har udført der. Mange af dem har oplevet og set frygtelige ting, som belaster dem psykisk. Under arbejdet fungerer de normalt, men når de kommer hjem, kan de udvikle det, som man kalder for en ”posttraumatisk belastningsreaktion”. Posttraumatisk belastningsreaktion anerkendes som en arbejdsskade.

Det er ikke kun soldater, der kan udvikle en sådan en psykisk arbejdsskade. Folk, der har arbejdet i flygtningelejre, eller i lande, hvor mennesker lider på grund af sygdomme og sult, kan også. Mennesker, som arbejder i institutioner for psykisk handicappede kan også.
Men der findes også eksempler på folk, der får et psykisk chok. Det anerkendes ikke som en arbejdsskade kun som en ulykke.
Det er ret svært at kende forskel på en psykisk ulykke eller arbejdsskade, og derfor vil jeg anbefale, at du finder en arbejdsskade advokat, som kan hjælpe dig. Du har måske set eller oplevet noget, som påvirker dig psykisk på dit job. Fx som ham gartneren, jeg kender. Han er ansat i kommunens miljøforvaltning og passer parkerne, vi har. En dag fandt han liget af en kvinde i et buskads, han var ved at beskære. Han blev dybt chokeret og havde det rigtigt skidt i meget lang tid. Han blev nødt til at gå til psykolog i lang tid for at få bearbejdet chokket, så han kunne gå på arbejde igen.

Dygtig advokat i Aarhus

Han havde også fundet en rigtig dygtig arbejdsskade advokat i Aarhus, som gjorde alt, hvad han kunne for at få anerkendt, at det var en arbejdsskade. Det lykkedes desværre ikke. Retten anerkendte, at det var en ulykke, men ikke, at det var en arbejdsskade. Begrundelsen var, at det var en enkelt hændelse, og ikke et sædvanligt forløb i hans arbejde.
Kommunen var dog så forstående, for det chok. han havde fået, at de indvilgede i at dække hans omkostninger til behandlingen hos en psykolog. Han fik også nogle af udgifterne til omkostningerne til advokaten, dækket via sit forsikringsselskab.
I dag er han tilbage på sit job på fuld tid. Han er glad og tør godt nærme sig det område, hvor buskadset er. Men han siger, at det stadig løber koldt ned ad ryggen på ham, når han nærmer sig området.