BH fra PrimaDonna

Nåda, min datter kom grædende hjem fra skole forleden dag. ”Jamen, skat, hvad er der sket?” Hun fortalte, at hun havde ondt i brysterne. Hun er 12 år gammel, så jeg tænkte ikke meget på det. Trøstede hende og fortalte hende, at det er et tegn på, at hun er ved at udvikle sig fra at være en pige til at blive en ung kvinde. Jeg prøvede at forklare hende, at den smerte, hun følte, ikke er andet end vokseværk. ”Jamen, det gør ondt” indvendte hun. ”Ja, men det betyder ikke, at du skal have noget smertestillende for det. Du skal se, det går over hurtigt. Men vi skal vist i byen og købe et par BH’er til dig, så du kan føle dig bedre tilpas, fordi du skal have noget støtte til brysterne. Samtidigt vil den beskytte brystvævet. Alle kvinder har prøvet at have ømme bryster, og BH’er kan være rigtigt flotte.”

Fra pige til kvinde

Hmm, tænkte jeg, vi er nået dertil, hvor min lille pige bliver kvinde. Hun ved godt, at hun vil få menstruation en dag, men det her med de ømme bryster, det havde jeg ikke forberedt hende på. Dårlig mor.

Jeg tog hende med ind i mit soveværelse og viste hende mit undertøj. Vi er måske lidt konservative – eller reserverede – her i familien. Vi går ikke rundt og viser os frem i undertøj for hinanden. Men jeg viste hende nogle BH’er, jeg har: En almindelig sports BH, som jeg er glad for at bruge, når jeg løber. En almindelig kedelig BH, som bare bruges til hverdag, og så fik hun også et kig på nogle af de lækre PrimaDonna BH’er, jeg har.

Hendes øjne blev helt store og runde, da hun så udvalget. Hun blev helt betaget af de fine, jeg har, som har blonder, og som er lavet af silke. Farverne syntes hun ikke om. Hun syntes godt nok om den røde, men den sorte og den blå var hun ikke begejstret for.

Hun spurgte mig, om hun skal gå med farvede BH’er. ”Nej, da, det bestemmer du selv. Jeg synes dog ikke, at du skal gå med en sort BH under den hvide t-shirt. Men du må selv bestemme. Man kan få dem i mange farver og med forskellige motiver. Blomster, sommerfugle osv. Det er helt op til dig. Hvad siger du til, at vi kører ind til stormagasinet i morgen og kigger på BH’er til dig?”

Ud at købe lingeri

Vi kørte derfor ind til byen for at købe BH’er til min pige. Inde i lingeriafdelingen talte vi med en rigtig sød pige, som foreslog, at vi købte lidt forskellige typer BH’er, så der er mulighed for, at min datter kan vælge og skifte efter behov. Det vil fx være en god idé med et par sports BH’er, som hun kan bruge til gymnastiktimen, eller når hun rider, og så også nogle almindelige, søde BH’er til almindeligt hverdagsbrug.
Vi endte med at købe 7 BH’er til min datter – den unge dame. Hun fik 3 sports BH’er, 2 med blonder, som dog ikke er i PrimaDonna prisklassen. Hun vokser jo, så budgettet er ikke til den slags BH’er endnu. Vi købte også 3 mere anonyme, som har fine motiver og farver.

Altså – i den alder skal de jo ikke ligne disse piger, vel?