Billig låsesmed i Kbh

Min kæreste og jeg har købt et hus sammen. Vi har længe gerne villet flytte sammen. Og nu slår vi så to fluer i et smæk så at sige. Vi flytter sammen, og vi flytter i hus. De fleste flytter først sammen i den enes eller den andens bolig, derefter køber – eller lejer de en bolig sammen. Vi har bare sprunget det første led over.

Ud på Amager

Vi glæder os til at skulle flytte ud i vores nye bolig – sammen. Og vi har da også mange diskussioner om, hvor vores ting skal stå i huset. Det er jo to boliger, der bliver slået sammen til en. Heldigvis er der ingen af os, der har så mange møbler, så det bliver nemt nok at få indrettet huset. Det er stort nok til, at vi kan køre hver vores stil i hver sin ende af husets stue eller værelserne. Der er tre værelser og en kæmpestor stue. Så vi får plads nok til, at jeg kan have mit hobbyværelse, og han kan få sit eget værelse, hvor han kan dyrke alt det fitness, han vil.

Måske børn

Ja, det bliver vidunderligt at skulle flytte sammen. På lidt længere sigt vil vi nok også gerne have et barn. Eller to. Eller tre. Hvem ved. Vi ser tiden an. I går da jeg låste mig ind hos min kæreste, fandt jeg ham inde i hans stue. Han sad og læste en eller anden pjece. Den handlede om, hvad man skal huske, når man flytter. Du ved sådan noget med, at man skal huske at melde ind til kommunen, at man har fået ny adresse. At man skal give besked i banken, hvis man ikke allerede har gjort det. Der stod også noget om, at man skal huske at skifte låsene ud i alle dørene i sin nye bolig.

Det undrede mig lidt. Men forklaringen stod nedenunder: Man skal huske at skifte låsene, fordi man kan aldrig vide, hvem der har nøgle til boligen. Det kan være håndværkere, der har udført et eller andet arbejde for flere år siden. Det kan være den forrige ejers familiemedlemmer. Det kan være hvem som helst. Det gav mening, og der kan jo også være tale om gamle låse.

Billig låsesmed på Amager?

Så jeg tænker, at vi bliver nødt til at finde en billig låsesmed i det område, som vi skal flytte til. Det behøver ikke at være et problem. Og faktisk, så vil det være helt fornuftigt at skifte alle låsene ud. Det vil bevirke, at vi føler os tryggere. Vi ved, at der ikke er andre end os, der har nøgler til huset, vi skal bo i. Og når man er tryg, så får man altså en bedre start i en ny bolig og på et nyt kapitel i sit liv, ikke?

Så det er endnu et punkt på huskelisten, inden vi flytter i næste måned: Vi skal finde en billig låsesmed, som kan komme og udskifte alle nøglerne til huset. Det bliver måske en udgift, vi ikke lige havde regnet med ind i vores budget. Men så stor, at den vælter hele økonomien, kan den ikke blive. Og det her handler om tryghed. Der er sikkert en god låsesmed på Amager!

Billig låsesmed i Kbh
Rul til toppen