Man kan lære meget af at spille Monopoly

Monopolyspillet er en international klassiker, når det kommer til brætspil. Det populære spil har været samlingspunkt for utallige familieaftener, middagsselskaber og lignende i mange generationer. Og det er ikke tilfældigt. Spillet er nemlig utroligt underholdende og medrivende og en dejlig aktivitet at tage sig til.

Der er dog også mange andre fordele ved Monopoly, som du måske ikke lige havde tænkt på i første omgang. Her er nogle af grundene til, at Monopoly stadig er relevant at spille for børn såvel som voksne.

Lær om økonomi og handel gennem Monopoly

Det siger nok sig selv, at man kan lære noget om økonomi ved at spille Monopoly. For børn kan der være nogle grundlæggende mekanismer ved penge og ressourcer, som spillet kan hjælpe en med at forstå. Det er dog begrænset, hvor meget af denne slags lavpraktisk information om penge, der er at hente i et brætspil.

Der er dog også andre måder, hvorpå Monopoly kan hjælpe med at udvikle bevidstheden. Til forskel fra en almindelig undervisning, hvor man bliver fortalt om økonomi, budget, handel og så videre, kan Monopoly være med til at vise, hvordan det fungerer. En kedelig og tør forklaring giver ikke nær så meget indsigt som en sjov og underholdende simulation.

Derfor er det godt at spille brætspil som Monopoly, der har at gøre med økonomi og økonomisk overlevelse. Man bliver nemlig sat ind i situationen og lærer at have at gøre med penge på en måde, der til en vis grad minder om virkeligheden. På den måde kan et sjovt spil være en del af et barns udvikling af sans for økonomi, penge og samfund generelt.

Skab sammenhold i familien eller vennegruppen

Måske er det ikke direkte at lære noget, men spil som Monopoly kan på mange måder være med til at knytte et fællesskab sammen. På den måde kan man selvfølgelig også argumentere for, at man kan lære hinanden at kende på nye måder, og på den måde også lære noget nyt.

Der er nemlig langt fra det travle og til tider stressede hverdagsliv og så til den hygge og den energi, man finder rundt om et godt brætspil.

I Monopoly konkurrerer man imod hinanden. Det betyder dog ikke, at man bliver uvenner. Tværtimod kan spillet føre til utallige uforudsete og interessante situationer, hvor spillere er tvunget til at reagere på nye måder. Dette viser meget om en person og kan være med til at knytte de forskellige spillere sammen. Spil skaber generelt en stor portion empati mellem mennesker. De kan være med til at udvikle personligheder og skabe en ny form for indforståethed i gruppen.

Der er altså meget at vinde ved at spille Monopoly og ikke bare sejren i spillet. Det er et lærerigt, givende og glædesskabende spil, som både kan være med til at udvikle et individ og et fællesskab på måder, som det ellers kan være svære at gøre.