I forgårs blev du bogstaveligt talt kørt ned. Du gik på gaden og her kom der så en scooter susende forbi dig. Dens fører fik fat i din taske, som du dog holdt godt fast i. Men du faldt, og du slog hovedet. Der var nogle mennesker, der samlede dig og din taske op. De fik også ringet efter en ambulance. Mere kan du ikke huske. Du ved godt, at du lige er blevet sendt hjem fra hospitalet. Men hvad der skete dér, kan du sådan set ikke huske. Kvalmen og tanken om den modbydelige scooter hersker dit liv, lige nu. Lige indtil politiet banker på døren. De vil gerne tale med dig – de har fundet scooterens ejer og vil gerne have, at du identificerer gerningsmanden, der kørte dig ned.
Ofre kan få erstatning
Din hjernerystelse fortæller dig, at du slet ikke er parat til den slags øvelser lige nu. Alligevel byder du betjentene indenfor. De lægger nogle fotografier foran dig. Du finder ét, der ligner ret godt – men du er ikke sikker. Du fortæller betjentene, hvad du kan. De fortæller dig, at det er helt ok. Den ene – ham den høje – fortæller dig, at du skal være stærk og, at du har krav på offererstatning – se her. Han er venlig og giver dig telefonnummeret til en erstatnings advokat, der har speciale i offererstatning. Det er værd at huske på, at erstatningssager ofte er meget komplicerede.
Politiet gør deres bedste
Du lægger dig på sofaen. Politibetjentene er gået. De var flinke nok. Gør deres arbejde. Og ja, faktisk også hjælpsomme. Du har hørt ordet ”offererstatning” for mange gange i de sidste 72 timer. Det var sygeplejersken, der startede. Han fortalte dig om processen. Fik ringet til politiet og du anmeldte ulykken.
Dog er du ret træt af at tænke på det. Du har da også fået at vide, at for meget hjerneaktivitet vil skade dig lige nu. Du skal sove og komme til kræfter – og komme dig over skrammerne, du har på kroppen: Blå mærker, rifter og skrammer. Et enkelt sted måtte de sy 5 sting.
Det værste er dog hovedpinen. Du slumrer i en halv time. Så vågner du med et sæt. Er det den advokat, der ved alt om erstatninger, som ringer? Du svarer på opkaldet. Ja, det er erstatningsadvokaten. Han vil bare vide, hvornår det kan passe dig, at han kommer forbi, så I kan få lagt sag an imod gerningsmanden.
Erstatningsadvokaten og mulig sag
Imens du venter på, at din erstatnings advokat kommer, så tænker du dig grundigt om: Naturligvis skal du lægge sag an imod ham. Men hvis du nu var faldet på det sted, hvor han ramte dig, og havde slået dig på samme måde, hvem skulle du så lægge sag an imod? Der var måske slet ikke en gerningsmand. Der var dårlig vejbelægning. Skal du så lægge sag an imod kommunen? Eller asfaltindustrien? Hvem har ansvaret – og hvilken form for erstatning skal du søge? Eller – er det din forsikring, som skal dække dine omkostninger til mistet arbejdsfortjeneste, udgifter til medicin og fysioterapi? Eller hvordan? Er det altid et spørgsmål om forsikring?
Har du brug for en livsforsikring? Spørgsmålene vælter dig omkuld. Det er for meget at tænke på lige nu.