Maskiner til fødevareindustri

Min gamle skolekammerat, Henning, som jeg har holdt en ganske tæt kontakt til i de cirka 20 år, der er gået, siden vi forlod folkeskolen, valgte efter skoletiden at uddanne sig som slagter. Det skulle vise sig at være et godt valg, og kun få år efter, at han var blevet slagtersvend, overtog han en mindre slagterforretning her i byen.Henning valgte at satse på høj kvalitet i sine varer, og det gav faktisk pote, for han øgede sin omsætning i forretningen markant og havde derfor også en mere end fornuftig indtjening.

Det var så også baggrunden for, at Henning slog til, da han sidste år fik chancen for at overtage byens største slagterforretning, som udover almindeligt detailsalg har sin største del af omsætningen ved at levere slagtervarer til restauranter, plejecentre og den slags.

Her for nylig havde jeg så en aftale med Henning om, at jeg skulle komme på besøg i hans store forretning, så han kunne vise mig rundt i lokalerne, hvor hans varer bliver skåret ud og forarbejdet. For mig var det en helt ny verden, og jeg havde ikke helt forestillet mig, hvor industrielt det hele forekommer.

Forretningens baglokaler – som absolut er en ganske stor madvarefabrik – var fyldt med alskens maskiner. Meget af det som røremaskiner og kødhakkere var selvfølgelig ikke overraskende for mig, men i et lokale stod der en stor klods af en maskine, som jeg bare ikke kunne regne ud, hvad han brugte til.

Det er en kassevasker ( se sådan en her ), forklarede Henning. Det er alt for arbejdskrævende at rengøre de mange plastikkasser, vi bruger i forbindelse med udbringning af varerne, med håndkraft. Det ville i vores virksomhed være tæt på at udgøre et fuldtidsjob, og så er det billigere at investere i en maskine til at gøre arbejdet.

Noget andet er, at fødevaremyndighedernes krav til hygiejne er temmelig strenge, og maskinen her vasker altså kasserne bedre rene, end det er muligt at gøre med håndkraft, fortalte han.

Virksomheden var også udstyret med flere pakkemaskiner i Danmark, for også indpakningen af de store mængder varer, der leveres ud af huset, er blevet automatiseret i effektiviseringens hellige navn. Men også en del af de varer, der sælges i hans detailforretning, bliver pakket ind maskinelt, så de tager sig tillokkende ud for kunderne.

Nogle af maskinerne har Henning selv investeret i for at gøre produktionen så effektiv som muligt, men andre maskiner overtog han, da han købte virksomheden. Det gælder for eksempel forretningens store røgeovn, som ikke var ret gammel, da Henning overtog forretningen. Den er i gang hver eneste dag, fortalte Henning, for forretningen fremstiller selv blandt andet sine pålægspølser, og mange af dem er naturligvis røgvarer.

Det samme gælder varer som skinker og hamburgerrygge, der jo også skal røges, men det kræver ikke den store arbejdsindsats, da røgeovnen er meget automatiseret.

Mens røgvarer har en god holdbarhed, skal der passes mere på det ferske kød, så når vi leverer kødvarer ud af huset, bliver de altid pakket ind i vores vakuumpakker, der sikrer en længere holdbarhed for kødet, belærte Henning mig om. Og det er Ingvald Slagterimaskiner A/S, der har levere vakuumpakkerne.

Maskiner til fødevareindustri
Rul til toppen