Om lige godt 2 måneder er det jul. Jeg har allerede planlagt min juleferie. Jeg skal bruge den ude i Østen. I forretnings øjemed. Derfor har jeg sagt til hele min familie, at de ikke skal planlægge noget med os. Jeg tager min familie med mig til Østen. Vi får nogle dage, hvor jeg ikke er i møder. Dem vil vi bruge til at udforske stedet med.
Mor blev ked af det
Min mor blev rigtigt ked af det, da jeg fortalte hende, at vi ikke er hjemme i julen. Jeg måtte forklare hende, at derude fejrer de ikke jul, og det er det bedste tidspunkt for mig at tage af sted på. Der er så mange ting at gøre i min virksomhed til hverdag, og mit ønske om, at åbne nye døre skal bare realiseres. Min virksomhed skal blive større og stærkere. Og det betyder, at jeg skal finde nye partnere og leverandører.
Jeg har brugt mange timer i min fritid på at regne og sætte mig ind i lovgivningerne lokalt derude. Jeg har skrevet mange – som i rigtigt mange – mails til potentielle samarbejdspartnere derude og har fået sat et mødeprogram op. Jeg kan godt lide at kende mine samarbejdspartnere personligt. Og jeg har på fornemmelsen, at de også gerne vil have et ansigt på deres kunder og samarbejdspartnere. Så rejsen til jul er bare ikke til forhandling. Hverken med min mor eller nogen som helst anden.
Levering af blomster
Men jeg har da lidt dårlig samvittighed. Det kan ikke undgås. Derfor har jeg allieret mig med en blomsterforhandler. Han har blomster levering på Amager og hele København, og han har fået besked på at sende min mor en buket – hver eneste dag i hele ugen imellem jul og nytår.
Det er en lille kompensation for, at vi ikke kan være sammen til jul, det ved jeg. Men det er en kærlig hilsen fra mig og min familie. Jeg tænker, at der måske er tale om samme gode og hyggelige blomsterbutik som hende her skriver om.
