Dårlig samvittighed

Ja, det er godt nok med sådan en lidt dårlig smag i munden, at jeg sidder her og kigger ud af mit stuevindue. Konen har netop færdiggjort en flere timer lang rengøringsseance og nu skinner hele huset, som var det lige bygget i går.

Aftalen var så, at hvis hun tog sig af det indendørs arbejde, så skulle jeg tage mig af det udendørs, primært haven. Og ja, da jeg allerede har klippet hækken sidste weekend, så er det i bund og grund vel egentlig bare græsplænen, som jeg skal ud at slå. Og så ligger der nogle gamle pæle, som blev til overs, da jeg satte nyt hegn op. Dem har jeg også lovet at få fjernet. Men jeg er altså bare ikke havemand. Så det er en kamp, at skulle trække sig selv ud og få lavet noget.

Åhhh, hvis jeg da bare havde sådan en fuldautomatisk plæneklipper, som klarer det hele af sig selv. Sådan en robot-tingest. Det ville simpelthen bare være lykken. De gode af dem kan faktisk klare hele arbejdet selv. De er med bio-klip, så der ikke er noget græs, som skal samles op og køres væk. Og så kører de selv i ly, hvis det regner. Og opladningen kan robotplæneklipperen også selv sørge for, når den trænger. Og så klipper den bare videre igen, når den er ladet op. Det er fantastisk smart.

Nå, det hjælper nok ikke, at sidde her og drømme. Jeg må ud i haven og i gang. I morgen er der ikke tid, for der har vi lovet ungerne, at vi skal en tur i Nymarksminde mini-zoo. Så arbejdet *skal* altså laves i dag, der er ingen vej udenom.