Babyalarm til rækkehus

Vores lille rækkehus var til salg, vi havde for lidt plads, især efter vi havde fået tvillingerne Jens og Hans. Rækkehuset blev hurtigt solgt, og pludselig havde vi ikke nogen steder at bo. Planen var, at vi ville bygge nyt hus, men ikke påbegynde projektet, før vi var sikre på, at vores nuværende bolig var solgt.

Det hurtige salg betød, at vi i en periode på seks måneder skulle bo i en lejlighed på 2. sal inde i byen. Faktisk var situationen ved at vokse mig over hovedet, jeg tænkte på, hvor besværligt det ville blive at bo i lejlighed på 2. sal med de små drenge. Jeg spekulerede på, hvordan de kunne få deres middagssøvn udenfor, for jeg kunne jo ikke høre, hvis de græd, og det var mig magtpåliggende, at de fik frisk luft hver dag. I rækkehuset stod de i barnevognen lige under køkkenvinduet, så jeg kunne både se og høre dem.

Heldigvis fik min mand beroliget mig, han foreslog nemlig, at vi bare  købte en babyalarm, for som han sagde: “Godt nok er vi enige om, at der ikke skal købes mere babyudstyr, før vi flytter i det nye hus, men en babyalarm fylder jo ikke meget.” Han havde selvfølgelig ret, jeg havde ikke tænkt på babyalarmer, men blev beroliget af min mands klogskab.

“Og ved du hvad” sagde han med et kærligt smil “når vi flytter i vores nye hus, bruger vi alarmen om natten i børnenes værelse, så kan du og jeg begynde at ligge i arm igen.”